Åben Ø på Venø

VELKOMMEN TIL ÅBEN Ø – lørdag den 16. august

Åben Ø 2014

Åben Ø 2014

Fortælling i Venø Kirke kl. 13 og kl. 15
Der er mange historier knyttet til Venø Kirke og ikke mindst de mange præster, der har tjent sognet siden 1750. Mange af historierne er dokumenterede – nogle skrøner. Axel Steenkjær fortæller lidt af begge slags.
http://www.sognekirke.dk/veno/

Nørskov, Venø kartofler & lam kl. 11-12
Bliv klogere på hvordan kartofler og lam dyrkes og avles på gården Nørskov, der ejes af Pip Thoustrup.
http://www.venoe-kartofler.dk/

Motionsløb kl. 10
Der er to ruter på henholdsvis 5 og 10 km.

5 km ruten foregår primært på asfalt med et mindre forløb på grus og skovsti, mens 10 km ruten kommer længere omkring og byder på både asfalt, græs, grusvej, strand og skovsti. Der er ingen tidtagning og præmier, men til gengæld bydes der på en smuk tur rundt i Venøs natur. Det er gratis at deltage i løbene, som starter fra Venø Havn

Hesterideture for børn kl. 13-15
Korte ture med udgangspunkt på Venø Havn.

Venø-kunstnere holder udsalg i Venø Galleri kl. 10-16
5 Venøkunstnere holder udsalg til små, små priser.
http://www.venoe-billedvaerksted.dk/

”Mad Med Minder” kl. 10.30-13.30
Ingen mad smager så godt, som den man selv fanger! Store som små kan prøve kræfter med at fange og tilberede fjordens udbud af lækkerier, når biologen fra Limfjordsmuseet præsenterer ”Mad Med Minder”. Kom ud i det danske sommervejr og oplev en spændende aktivitet under kyndig vejledning og med fantasien i hånden.  Dagens fangst forvandles til lækre, velsmagende og sunde retter, som hele familien kan nyde. Aktiviteten udgår fra en bod på Venø Havn.

Sejlture med Venøsund ”den gamle færge”kl. 14, kl. 15 og kl. 16
Prisen er 30 kr. pr. tur med Danmarks ældste færge i drift. Der er afgang fra Venø Havn.
http://www.venoesund.dk/

Struer Shantykor på Venøsund kl. 14
Shantykoret er etableret i et samarbejde mellem Struer Sejlklub og Nordvestjysk Fjordkultur. De spiller og synger fortrinsvis danske og irske sømandsviser.

Ceilidh dance kl. 15
David Longworth inviterer alle op til dans på Venø Havn. Ceilidh Dance er traditionel dans til den livlige, dansevenlige folkemusik fra Irland, Skotland, England og Wales.

Rundvisning på Venø Efterskole kl. 13
Venø Efterskole tilbyder fire linjer: surf & sejlads, natur & friluftsliv, musik og forfatterlinje. Der vil blive fortalt om skolens baggrund, etablering og livet på skolen. Mødested er ved efterskolens flagstang.
http://www.venoe-efterskole.dk/

 ”Det Glade Marked” kl. 12-16
Lille marked på Venø Havn med boder – kræmmeri, legetøj, honning, grøntsager, vin og ”Venøboden”.

Her er mulighed for god snak med vaskeægte Venøboere i alle aldre. Du vil blive godt modtaget og få alt at vide!

Besøg Venøsund Fisk og Skaldyr kl. 10-14
Dørene er åbne – kig ind og bliv klogere på fisk og skaldyrsopdræt.

EDC og Nybolig holder åbent hus kl. 12.30-14
Åbent hus i huse til salg – information i Venøboden på Venø Havn.

Fællesspisning og teltbal på Venø Havn
Helstegt pattegris m/tilbehør kl. 18.30

Underholdning med Æ’ Holm kl. 19:30

Der spilles op til dans kl. 21:00 af en akustisk pop-rock trio

Pris: 200,- pr. person. Der sælges billetter i havnekiosken efter først til mølle princippet

Venø Cafe og Havnekiosk har åbent kl. 8 – 21.30
https://www.facebook.com/pages/Ven%C3%B8-Cafe-og-Havnekiosk/520279201386828

Venøboerne byder indenfor til et bredt program for hele familien.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>