Hans Edvard Nørregaard-Nielsen på Venø

Forfatteren, kunsthistorikeren og den tidligere formand for Ny Carlsbergfondet, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, kommer på Venø Efterskole onsdag den 26. marts kl. 19:30.

På baggrund af det stærkt anmelderroste værk Limfjorden I-II, Stemmer og steder, der udkom i 2011, vil han fortælle om Limfjordens kunstmalere herunder især Knud Agger (1895–1973), der stammede fra Holstebro, og som i en årrække i sommermånederne opholdt sig på Venø, hvorfra Agger hentede motiver til en del af sine malerier.

Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, der selv er tæt knyttet til Limfjorden, født og opvokset i Sdr. Nissum og i sine unge år med bopæl i Humlum, har været en betydelig del af drivkraften bag planerne om at renovere Venø Kirke. Således var det ham, der i sit mangeårige virke som formand for Ny Carlsbergfondet dels finansierede arkitekten, dels donerede to kunstværker til kirkerenoveringen, Daniel i løvekulen af Mogens Bøggild og Stenbillede af just Knud Agger.Vi ser frem til denne aften på efterskolen, hvor det handler om Limfjordsmalerne i dansk billedkunst.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>