Julejazz på Venø

Lørdag den 3. december 2011 kl. 15.00 er der mulighed for at komme i julestemning med Hans Esbjerg Trio, der spiller julejazz på Nørskov.

Trioen består af kapelmesteren Hans Esbjerg på klaver, Bjarke Fahlgren på violin samt Thomas Fonnesbæk på kontrabas. Med violinvirtuosen Bjarke Fahlgren i centrum – en mand der forener Svend Asmussen og salig Finn Ziegler i én og samme person – vil koncerten byde på jazz, som vor mor lavede den: Swingende klassisk jazz krydret med smægtende ballader tilsat lækre musikalske detaljer og humørfyldt energi.

Hver især er de tre musikere alsidige og efterspurgte akkompagnatører, hvis unikke kvaliteter har ført dem gennem et veritabelt hav af forskellige musikalske sammenhænge, og tilsammen udgør Hans Esbjerg Trio et godt bud på, hvordan man i hvert fald for et par timers vedkommende fordriver vinterens mørke.

I dagens anledning udvides trioen til en kvartet, da tromme-slageren Ulrik Bisgaard, der har rødder på Venø, deltager på slagtøj. Trioen gæstede øen for to år siden, og vi ser med forventning frem til et genhør. Der serveres fadøl!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>