Fra den 1. til den 15. april kan man alle dage fra kl. 12 til 18 på Venø Billedværksted se årets påskeudstilling “Fugl og får i flok og flammer”.
Med på udstillingen er:
- Hans Morten, maleri
- Bente Møller Jensen, maleri
- Christina Kjelsmark, maleri
- Lis Jensen, maleri
- Eva Hermann, keramik
- Erik Smed, skulptur
- Kursister, maleri

Venø Kro har skudt 2012-sæsonen i gang og har åbent hele påskeugen både til frokost og aften.
Kroens sæsonmenu er i øjeblikket:
Forret: Hjemmesaltet stenbiderrogn med syrnet fløde & blinis
Hovedret – fisk: Laksetournedos med sortfodsskinke, asparges risotto & dildfumet
Hovedret – kød: Braiseret lammeskank på perlebyg med friske urter samt hvid ratatouille
Dessert: Rabarber crumble med marcipan & rabarberparfait
Se mere på www.venoekro.dk
Venø Klit Camping åbner igen skærtorsdag og er klar til at modtage både nye såvel som “gamle” campister i sæsonen 2012.

Lørdag den 7. april kl. 10-16 er der åben gård på “Nørskov”, hvor alle interesserede bydes velkommen til at se påskelam.
- Smag vores kvalitetsprodukter!
- Oplev lammenes herlige barndom!
- Gå en tur ved skov og strand!
- Gårdbutikken er åben!
Vi glæder os til at se jer!

Apriludgaven af VenøPosten er udkommet. I bladet kan læserne denne gang bl.a. læse mere om:
- Oversigt over overnatningsmuligheder på Venø
- Venø kommer på cykelkortet
- Venøtårnet
- Bosætningskampagnen “BlivØbo.nu”
- Ny 112-førstehjælpsordning på Venø
- Venøfærgen er blevet 3,5 m længere
- Venø Klit klar til ny campingsæson
- Nye faciliteter til “Venøsund”
- Venø Efterskole skaber innovation
Der blev afholdt ordinær generalforsamling i Venøsund Færgelaug den 21. marts 2012. Formandens beretning kan læses her: Færgelaug – beretning ordinær generalforsamling 2012

Torsdag den 8. marts kl. 19:30 i Havnehuset kommer tidligere højskoleforstander Georg Bendix og holder foredrag med titlen: På landet.
Georg Bendix tager udgangspunkt i tre kendte skønlitterære forfattere: Henrik Pontoppidan (1857-1943), Jens Smærup Sørensen (1946 -) og Ida Jessen (1964 -). Henrik Pontoppidans forfatterskab tegner et billede af den kulturelle forandring, der blev resultatet af den sociale og politiske frigørelse i 1900-tallets første årtier. Jens Smærup Sørensen fremstiller i sin historiske roman: Mærkedage den gamle bondekulturs endelige opløsning i den moderne verden frem mod slutningen af århundredet, og Ida Jessen giver i sin Hvium-triologi et nutidigt generationsportræt af mennesker på landet, fortrinsvis kvinder, hvor stræben efter karriere, forelskelse, børn og kærlighed bliver det bærende.
Vi ser frem til en spændende aften, hvor der serveres kaffe og kage for kun 25,- kr. pr. person.
Venøfærgen skal på værft fra mandag den 12. marts til fredag den 23. marts, da færgen skal kølhales og have det årlige eftersyn.
I perioden indsættes den gamle færge ”Venøsund” på overfarten og der medtages max. 8 tons pr. tur.

VenøPosten for marts måned er på gaden. Bladet omhandler denne gang emner som:
- Renovering af Venø Kirke et skridt videre
- Bosætningskampagne og “Åben Ø”
- Generalforsamlinger i hhv. Venø Havn, Venø Gymnastik- og Idrætsforening, Venøsund Færgelaug
- Nyt fra Havnehuset
- Ekspropriation til efterskolens hal
- Påskeudstilling i Venø Billedværksted
- og meget mere…
Søndag den 4. marts 2012 kl. 15.00 er der koncert med Venø Musikforening på Nørskov med Erik Sommer.

Erik Sommer har haft en lang karriere inden for musikken i Danmark: musikpædagog, højskolelærer, lektor i musik ved Nr. Nissum Seminarium & HF, forstander på SeniorHøjskolen i Nørre Nissum (2005-10). Desuden har han fungeret som instruktør og lærer på utallige kurser og stævner for sangglade børn og voksne. Erik Sommer har givet denne søndags koncert overskriften ”Den som mærker at græsset gror”, og der er lagt op til både fællessang og fortælling.
Efter koncerten afholdes den årlige generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Venø Musikforening er vært ved lidt mundgodt!