Venø Musikforening fejrer 20 års jubilæum

Venø Musikforening har 20 års jubilæum og det fejres med en koncert i samarbejde med Venø Menighedsråd søndag den 7. februar kl. 15:00 på Venø Efterskole.

Til at markere Musikforeningens 20 års jubilæum spiller Den Dansk Strygekvartet, som i april 2009 vandt førsteprisen i den prestigefyldte London International String Quartet Competition. Udover en pengepræmie medfører prisen en koncert samt cd-optagelse i den berømte Wigmore Hall i London. Det unge ensemble (gennemsnitsalderen er 25 år!), tidligere Den Unge Danske Strygekvartet, består af violinisterne Frederik Øland og Rune Sørensen, bratschisten Asbjørn Nørgaard og cellisten Frederik Sjölin. De er meget efterspurgte og har spillet koncerter i Europa og i USA. Ved jubilæumskoncerten på Venø spilles bl.a. den Schubert- kvartetsats, som ensemblet vandt førsteprisen med i London. Desuden vil kompositioner af Carl Nielsen og Brahms blive en del af programmet.

Husk at der er gratis adgang for alle venøboere.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>