Foredrag med Maria Helleberg

Den historiske romans store danske forfatter Maria Helleberg kommer til Venø Efterskole onsdag den 14. marts kl. 19:30 og fortæller om sin egen slægt. Hun har udgivet over 80 bøger og mere end 30 af hendes romaner tager udgangspunkt i historiske emner, om guldalderens kunstnere, konger og dronninger.

I slægtsromanen: Kvinderne fra Thy, som udkom i efteråret 2016, tager hun fat i historien om sin egen slægt. Romanen beskriver to stærke kvinders liv på landet og i provinsen fra 1800-tallet og hen over århundredskiftet. De to kvinder er oldemoren Mariane, der bliver alene med en stor børneflok, og den oprørske mormor Marie Dusine, der vokser op uden en far. Det er historien om to kvinder fra samfundets bund, der hverken har magt eller myndighed, men ved stor udholdenhed formår at skabe muligheder for sig selv, på trods af datidens fastlåste normer.

Der er lagt op til en spændende aften, hvor vi alle kan blive klogere på vore olde- og bedsteforældres liv. Entre, kaffe og kage 50 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *