Duo Villén/Esperilla er makkerparret mellem en solist-uddannet fløjtenist og pianist, påbegyndt i 2009. Duoen har optrådt til forskelligartede arrangementer som fx ”Overrækkelse af Europas Kvinders Pris” på Københavns Rådhus, kirkekoncerter og senest i Borup Kulturforening og Linnéas debutkoncert i februar 2014.
De to musikere er hver for sig aktive kammermusikere og solister, og er begge modtagere af internationale priser.
Til koncerten i Venø Musikforening den 19. april kl. 15:15 på Nørskov spiller de fransk, romantisk musik af bl.a. Reinecke og fejrer 150 året for Carl Nielsens fødsel med musik af den store danske komponist.