Kirkegården

En kirkegård tilhører først og fremmest de døde; men er samtidigt et levende mindesmærke, som afspejler det samfund, som den er en del af. Beliggenheden vil sætte sit præg på kirkegården. Der vil være forskel på den kirkegård, der ligger ved Vesterhavet, og den der ligger inde i storbyen.

Venø kirkegård ligger i et lille samfund, tæt på naturen med bl.a. skov og eng, hvor der er et rigt dyreliv. I denne forbindelse tænkes der på rådyr og harer, som kan opfatte kirkegården og gravstederne som deres private spisekammer, vel at mærke, hvis der noget i spisekammeret og det står på dyrenes spiseseddel.

Venø kirkegård skal gerne være et sted, hvor de besøgende får en god oplevelse af stedet og af omgivelserne. Venø kirkegård skal ikke ligge som en enklave, men må godt være et sted, hvor også naturen kommer ind. Derfor ønsker vi ikke, at kirkegården skal indhegnes med trådhegn eller bruge kemiske afskrækningsmidler.

Med denne skrivelse vil vi gerne komme med forslag til beplantning af et gravsted med planter og vækster, der ikke står på rådyr og hares spiseseddel. Dette vil resultere i, at dyrene ikke stimuleres til at bruge kirkegården som spisekammer og hvad deraf følger. Derved undgår brugere og besøgende ærgrelser over, at stedet er påvirket eller raseret af rådyr og harer.

Når man skal anlægge et gravsted eller omlægge det gamle gravsted, kan man f.eks. tage udgangspunkt i, hvad de døde gerne ville have – hvilke planter/blomster de kunne lide. Det kan også tage udgangspunkt i en bestemt årstid, hvor gravstedet skal fremstå med en særlig stemning. En fællesnævner er dog, at man gerne vil, at gravstedet fremstår pænt til enhver tid.

Venø Menighedsråd vil løbende revidere denne side. Derfor vil vi gerne have tilbagemelding, hvis en tilplantning enten er lykkedes eller mislykkedes.

Kilder:
Haven – Det Danske Haveselskab – januar 2001 (nr. 2)
Jane Schul – Hvilken plante hvor (Politikens Forlag)
Alt om Haven – nr. 4 1999 (Bonnier)
Alt om Haven – nr. 11 1998 (Bonnier)

FEBRUAR 2001
Træer
Mange mennesker forbinder de stedsegrønne nåletræer med kirkegårde. Og kalder dem kirkegårdsplanter. De lugter ligefrem af kirkegård. Planterne er: thuja, ene, cypres, taks og buksbom.

Disse planter er mest brugt, fordi de har en farve hele året, vokser langsom, og derfor er mange år om at blive for store for gravstedet. Udover disse planter er småtræer blevet populære. Det er buske eller småtræer, der er podet på en halvstamme (60 – 100 cm). Stammen vokser ikke, kun kronen, som ofte kan klippes og formes.

Løvfældende forslag

Aronia melanocarpa “Aron” Dafo Sortrøn
Malus Prydæbler
Prunus cistena Dværgblodblomme
Salix integra “Hakuro Nishiki” Blomstrende pil
Sorbus koehneana Perlerøn
Syringa meyeri “Palibin” Dværgsyren
Ulmus “Jacqueline Hillier” Dværgelm
Alnus El
Magnolia Magnolia

Stedsegrønne forslag

Cotonaster dammeri-hybrid “Coral Beauty” Dafo Dværgmispel
Ligustrum ovalifolium “Aureu” Brogbladet liguster

Tips: Undgå småtræer med hængende vækst. De bliver ofte til stor gene for omgivende hæk, gravsten og nabogravsteder.

Buske
Vil ofte være de planter der er en etage lavere end træerne/småtræerne.

Aucuba japonica aucuba
Buddleja davidii sommerfuglebusk
Buxus buksbom – god til kant
Cotoneaster dværgmispel
Daphne daphne
Eleagnus angustifolia smalbladet sølvblad
Fuchsia magellanica fuchsia
Hydrangea hortensia
Hypericum hookerianum “Hidcote” perikon – god som kant
Iberis sempervirens “Little Gem” - god som kant
Kerria japonica ranunkelbusk
Magnolia magnolia
Mahonia mahonia
Philadelphus uægte jasmin
Rhododendron rhododendron
Potentilla potentil
Spirea japonica “Little Princess” spirea – god som kant
Syringa syren

Stauder
Stauder har en mangfoldighed af anvendelse. Der er stauder, der kan bruges på samme måde som buske, så de står som solitærplanter eller i en gruppe af f.eks. 3 planter.

Der er stauder, der kan bruges til kant. Det kan være foran stenen på en urnegravsted eller inde på selve gravstedet. Der er stauder, der kan bruges som bunddække, istedet for perlegrus og evt. grandækning om vinteren. Med hensyn til grandækning bruges det ofte fordi gravstedet ser trist og bar ud om vinteren. Derudover er det også et kulturelt fænomen.

Alchemilla mollis løvefod
Alchemilla alpina bjergløvefod – bunddække
Anaphalis perlekurv
Anemone anemone
Aquilegia akeleje
Asarum europeum hasselurt – bunddække
Aster aster
Azorella trifurcata gummipude – bunddække
Bergenia cordifolia kæmpestenbræk
Brunnera macrophylla kærmindesøster – bunddække
Campanula lactiflora mælkeklokke
Convallaria majalis liljekonval
Doronicum gemserod
Epimedium bispehue – bunddække
Euphorbia polychroma forårsvortemælk – kantplante
Geranium storkenæb – helt lave typer til bunddække
Hedera helix vedbend – bunddække
Helleborus orientalis påskeklokke
Helleborus julerose, nyserod
Hosta funkia – kan bruges til kant
Lavandula angustifolia lavendel – god til kant
Leucanthemum okseøje
Nepeta mussinii katteurt – kan bruges til kant (elskes dog af katte!!!)
Paeonia pæon
Salvia nemorosa “Ostfriesland” staudesalvie – god til kant
Saxifraga x geum stenbræk – bunddække
Saxifraga x urbium porcelænsblomst
Sedum stenurt – bunddække
Stachys “Silver Carpet” lammeøre – bunddække
Thymus timian – bunddække
Waldstenenia ternata guldjordbær – bunddække

Løg og knold

Allium prydløg
Crocosmia montbretia
Cyclamen alpeviol
Dahlia georgine
Eranthis erantis
Fritillaria vibeæg
Galanthus vintergæk
Narcissus narcis, lilje

Sommerblomster

Begonia semperflorens isbegonie
Begonia x tuberhybrida knoldbegonie
Chrysantemum margerit, okseøje
Fuchsia fuchsia
Impatiens wallerina flittiglise
Lobelia lobelie
Senecio gråblad
Tagetes fløjlsblomst
Verbena verbena

Undgå stedmoderblomster.

Buketter/kranse

Undgå roser og tulipaner i buketter og kranse.