En kirkegård tilhører først og fremmest de døde; men er samtidigt et levende mindesmærke, som afspejler det samfund, som den er en del af. Beliggenheden vil sætte sit præg på kirkegården. Der vil være forskel på den kirkegård, der ligger ved Vesterhavet, og den der ligger inde i storbyen.
Venø kirkegård ligger i et lille samfund, tæt på naturen med bl.a. skov og eng, hvor der er et rigt dyreliv. I denne forbindelse tænkes der på rådyr og harer, som kan opfatte kirkegården og gravstederne som deres private spisekammer, vel at mærke, hvis der noget i spisekammeret og det står på dyrenes spiseseddel.
Venø kirkegård skal gerne være et sted, hvor de besøgende får en god oplevelse af stedet og af omgivelserne. Venø kirkegård skal ikke ligge som en enklave, men må godt være et sted, hvor også naturen kommer ind. Derfor ønsker vi ikke, at kirkegården skal indhegnes med trådhegn eller bruge kemiske afskrækningsmidler.
Med denne skrivelse vil vi gerne komme med forslag til beplantning af et gravsted med planter og vækster, der ikke står på rådyr og hares spiseseddel. Dette vil resultere i, at dyrene ikke stimuleres til at bruge kirkegården som spisekammer og hvad deraf følger. Derved undgår brugere og besøgende ærgrelser over, at stedet er påvirket eller raseret af rådyr og harer.
Når man skal anlægge et gravsted eller omlægge det gamle gravsted, kan man f.eks. tage udgangspunkt i, hvad de døde gerne ville have – hvilke planter/blomster de kunne lide. Det kan også tage udgangspunkt i en bestemt årstid, hvor gravstedet skal fremstå med en særlig stemning. En fællesnævner er dog, at man gerne vil, at gravstedet fremstår pænt til enhver tid.
Venø Menighedsråd vil løbende revidere denne side. Derfor vil vi gerne have tilbagemelding, hvis en tilplantning enten er lykkedes eller mislykkedes.
Kilder:
Haven – Det Danske Haveselskab – januar 2001 (nr. 2)
Jane Schul – Hvilken plante hvor (Politikens Forlag)
Alt om Haven – nr. 4 1999 (Bonnier)
Alt om Haven – nr. 11 1998 (Bonnier)
FEBRUAR 2001
Træer
Mange mennesker forbinder de stedsegrønne nåletræer med kirkegårde. Og kalder dem kirkegårdsplanter. De lugter ligefrem af kirkegård. Planterne er: thuja, ene, cypres, taks og buksbom.
Disse planter er mest brugt, fordi de har en farve hele året, vokser langsom, og derfor er mange år om at blive for store for gravstedet. Udover disse planter er småtræer blevet populære. Det er buske eller småtræer, der er podet på en halvstamme (60 – 100 cm). Stammen vokser ikke, kun kronen, som ofte kan klippes og formes.
Løvfældende forslag
Aronia melanocarpa “Aron” Dafo | Sortrøn |
Malus | Prydæbler |
Prunus cistena | Dværgblodblomme |
Salix integra “Hakuro Nishiki” | Blomstrende pil |
Sorbus koehneana | Perlerøn |
Syringa meyeri “Palibin” | Dværgsyren |
Ulmus “Jacqueline Hillier” | Dværgelm |
Alnus | El |
Magnolia | Magnolia |
Stedsegrønne forslag
Cotonaster dammeri-hybrid “Coral Beauty” Dafo | Dværgmispel |
Ligustrum ovalifolium “Aureu” | Brogbladet liguster |
Tips: Undgå småtræer med hængende vækst. De bliver ofte til stor gene for omgivende hæk, gravsten og nabogravsteder.
Buske
Vil ofte være de planter der er en etage lavere end træerne/småtræerne.
Aucuba japonica | aucuba |
Buddleja davidii | sommerfuglebusk |
Buxus | buksbom – god til kant |
Cotoneaster | dværgmispel |
Daphne | daphne |
Eleagnus angustifolia | smalbladet sølvblad |
Fuchsia magellanica | fuchsia |
Hydrangea | hortensia |
Hypericum hookerianum “Hidcote” | perikon – god som kant |
Iberis sempervirens “Little Gem” | – god som kant |
Kerria japonica | ranunkelbusk |
Magnolia | magnolia |
Mahonia | mahonia |
Philadelphus | uægte jasmin |
Rhododendron | rhododendron |
Potentilla | potentil |
Spirea japonica “Little Princess” | spirea – god som kant |
Syringa | syren |
Stauder
Stauder har en mangfoldighed af anvendelse. Der er stauder, der kan bruges på samme måde som buske, så de står som solitærplanter eller i en gruppe af f.eks. 3 planter.
Der er stauder, der kan bruges til kant. Det kan være foran stenen på en urnegravsted eller inde på selve gravstedet. Der er stauder, der kan bruges som bunddække, istedet for perlegrus og evt. grandækning om vinteren. Med hensyn til grandækning bruges det ofte fordi gravstedet ser trist og bar ud om vinteren. Derudover er det også et kulturelt fænomen.
Alchemilla mollis | løvefod |
Alchemilla alpina | bjergløvefod – bunddække |
Anaphalis | perlekurv |
Anemone | anemone |
Aquilegia | akeleje |
Asarum europeum | hasselurt – bunddække |
Aster | aster |
Azorella trifurcata | gummipude – bunddække |
Bergenia cordifolia | kæmpestenbræk |
Brunnera macrophylla | kærmindesøster – bunddække |
Campanula lactiflora | mælkeklokke |
Convallaria majalis | liljekonval |
Doronicum | gemserod |
Epimedium | bispehue – bunddække |
Euphorbia polychroma | forårsvortemælk – kantplante |
Geranium | storkenæb – helt lave typer til bunddække |
Hedera helix | vedbend – bunddække |
Helleborus orientalis | påskeklokke |
Helleborus | julerose, nyserod |
Hosta | funkia – kan bruges til kant |
Lavandula angustifolia | lavendel – god til kant |
Leucanthemum | okseøje |
Nepeta mussinii | katteurt – kan bruges til kant (elskes dog af katte!!!) |
Paeonia | pæon |
Salvia nemorosa “Ostfriesland” | staudesalvie – god til kant |
Saxifraga x geum | stenbræk – bunddække |
Saxifraga x urbium | porcelænsblomst |
Sedum | stenurt – bunddække |
Stachys “Silver Carpet” | lammeøre – bunddække |
Thymus | timian – bunddække |
Waldstenenia ternata | guldjordbær – bunddække |
Løg og knold
Allium | prydløg |
Crocosmia | montbretia |
Cyclamen | alpeviol |
Dahlia | georgine |
Eranthis | erantis |
Fritillaria | vibeæg |
Galanthus | vintergæk |
Narcissus | narcis, lilje |
Sommerblomster
Begonia semperflorens | isbegonie |
Begonia x tuberhybrida | knoldbegonie |
Chrysantemum | margerit, okseøje |
Fuchsia | fuchsia |
Impatiens wallerina | flittiglise |
Lobelia | lobelie |
Senecio | gråblad |
Tagetes | fløjlsblomst |
Verbena | verbena |
Undgå stedmoderblomster.
Buketter/kranse
Undgå roser og tulipaner i buketter og kranse.