Venø Efterskole inviterer til festival onsdag den 25. maj kl. 14:00 på Efterskolen. Musikprogrammet kommer til at bestå af en god blanding af elevbands fra Venø Efterskole, Dansk Talentakademi i Holstebro, Vostrup Efterskole, Struer Musikskole og Kongensgaard. Der vil være en hovedscene og en mindre jam scene. Festivalen vil blive afholdt med start kl. 14:00 og forventes afsluttet ca. kl. 19:00 — og der er fri entre!
Månedsarkiv: maj 2011
Venø i TV AVISEN
I anledning af at Store Bededag er en stor konfirmationsdag bragte TV AVISEN på DR1 fredag den 20. marts kl. 18.30 et flot indslag fra Venø Kirke med årets konfirmandhold i Danmarks mindste kirke.
Du kan se eller gense indslaget på DRs hjemmeside:
www.dr.dk/DR1/TVAVISEN/tvaindslag.htm
Generalforsamling i Venø Vandværk
Tirsdag den 17. maj kl. 20.00 på Venø Kro afholdes ordinær generalforsamling i Venø Vandværk. Dagsorden iflg. vedtægterne.
Læs mere om Venø Vandværk på:
www.venoe.dk/foreninger/venoe-vandvaerk
Åben Skole på Venø Efterskole
Mandag den 16. maj er der Åben Skole kl. 13.30-17.00 for alle som er interesserede i at blive elev på Venø Efterskole. Der vil på dagen være mulighed for en snak med skolens personale og opleve skolen på en dag, hvor de 3 linjer (Surf og sejlads, Natur og friluftsliv, Musik og drama) har undervisning.
Se mere om Venø Efterskole på www.venoe-efterskole.dk
Nyhedsbrev Venøsund Færgelaug
I maj måneds nyhedsbrev fra Venøsund Færgelaug, kan man bl.a. læse om indvielsen den 18. juni kl. 14, hvor Struers borgmester Niels Viggo Lynghøj vil overdrage færgen til færgelauget: nyhedsbrev maj 2011
Venø Water Stars
Lørdag den 14. maj 2011 kl. 12 står Venø Efterskole i spidsen for en fantastisk surf event på Venø. Vi byder velkommen til et stævne, hvor vi både afholder Neil Pryde Ø-Grandprix ”Venø Rundt” samt en freestylekonkurrence, hvor vi har inviteret landets bedste ungdomssurfere. Derudover vil alle windsurfere kunne deltage i en speedkonkurrence, hvor kun tophastigheden tæller. Alle tre discipliner er åbne for alle uanset køn og alder.
Venø Efterskole har gennem årene tiltrukket en lang række dygtige surfere og med denne event håber vi på at kunne skabe en tilbagevendende begivenhed, der år efter år kan aflive myterne om, hvem der river de vildeste tricks af på vandet. Hvem der er den hurtigste mand i Venø bugt? Og hvem der er fartkongen?
De tre forskellige konkurrencer vil blive afviklet fra ca. kl. 12:00 til 17:00 fra Venø Havn.
VenøPosten for maj
VenøPosten for maj måned er udkommet og omdelt på øen. Bladet kan også læses her på hjemmesiden, hvor der ligeledes findes et arkiv over tidligere udgivelser. I maj måned indeholder VenøPosten bl.a. artikler om:
- Kirkerenovering
- Venø Water Stars
- Venø Rocks
- Landsbypedel
- Naturplan Venø
- Venøsund Færgelaug
- Campingsæsonen
- Havnehuset