Koncert med kammerkoret Gesta Danorum

Søndag den 11. april kl. 15.00 på Venø Efterskole afholdes sæsonens sidste koncert i Venø Musikforening. Koncerten er med Kammerkoret Gesta Danorum.

Gesta Danorum betyder “Danernes bedrifter” og kammerkoret kan fejre 20 års jubilæum i 2009. Det blev grundlagt af organist Ole Brinth, som samlede en flok korsangere fra Holstebro og omegn, som ønskede udfordringer på et lidt avanceret niveau.

I årenes løb har koret haft forskellige dirigenter, over en længere årrække på skift organisterne Ove Pedersen og Mads Bille, og for et par år siden tiltrådte korets nuværende dirigent, organist ved Holstebro Kirke, Niels Bitsch Nielsen. Udover at give koncerter alene har koret også medvirket ved opførelsen af store værker som Mozarts Messe, Bachs Juleoratorium, Haydns Skabelsen og Händels Messias.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>