Den 28. januar deltog 23 venøboere i et 2-timers genopfriskningskursus af øens hjertestarter, som Venø fik af TrygFonden for et års tid siden. Venøs hjertestarter er placeret i toiletbygningen ved Venø Kirke midt på øen. På kurset blev alle genopfrisket i hvordan man yder hjertemassage, kunstigt åndedræt samt hvordan hjertestarteren betjenes. Den hjælp der ydes de første 3-5 minutter efter en person er faldet om med hjertestop er altafgørende for overlevelseschancerne. Det er derfor vigtigt, at så mange som overhovedet muligt kender til førstehjælp og kan yde den nødvendige hjælp.