I juli og august danner Venø Kirke igen rammen om de traditionsrige solnedgangskoncerter. Aftenerne har forskelligt indhold, og forskellige stilarter udgør den musikalske/kunstneriske del af forløbet, der hver gang lægges i hænderne på musikere og kunstnere med professionel tilgang til deres indslag.
Koncerterne begynder den første torsdag i juli kl. 21:00. Der er i alt seks koncerter og der er gratis adgang.
Koncerterne indgår i en andagt og varer ca. 45 minutter. Koncerterne kan kombineres med en aftentur rundt på øen. Der er borde og bænke, hvor medbragt mad kan nydes. Der er også mulighed for at spise enten i Havnekiosken, der vil have en speciel solnedgangsmenu samt på Venø Kro.
Venø Menighedsråd byder alle velkomne til stemningsfulde aftener.
Læs mere om programmet i denne folder: